Årsmøde og generalforsamling 2021: Nyt Charter for samfundsansvar


På årets generalforsamling og årsmøde tager vi skridtet videre som forening i forhold til at sikre høje standarder for samfundsansvar og bæredygtighed i den danske ejendoms-, bygge- og anlægsbranche. Vær med, når vi dykker ned i vores nye Charter for Samfundsansvar version 2021 og drøfter, hvordan vi omsætter Charteres intentioner til handling.

Et år i coronaens tegn er gået, men det har ikke holdt os tilbage i forhold til at udvikle socialt bæredygtige initiativer og arbejde for grønne løsninger i byggeriet. Kom med til Generalforsamling og få en status på året der gik og få indflydelse på kommende initiativer. 

På Årsmødet dykker vi ned i det nye Charter for samfundsansvar og sætter fokus på nogle af de nye fokusområder, som er blevet tilføjet under den sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinje. Det drejer sig bl.a. om diversitet i byggebranchen, hvor I kan læse  mere i rapporten "Vejen til større kønsdiversitet i byggebranchen", samt få inspiration til håndtering af ordentlige arbejdsforhold blandt leverandører og til bæredygtigt byggeri i praksis.

Glæd jer til at starte Årsmødet med at høre om forretningspotentialet i verdensmålene. Herefter gentager vi sidste års succes, hvor vores Unge Advisory Board står bag en både sjov og tankevækkende quiz. Den vil gøre jer klogere på, hvilke samfundsmæssige og bæredygtige udfordringer vi står over for, som vores nye Charter for samfundsansvar fokuserer på at løse i samarbejde med jer. Få også inspiration og konkrete bud fra udvalgte medlemmer, som arbejder med at omsætte Charterets intentioner til handling.

Vi glæder os til at se så mange medlemmer som muligt, så vi sammen kan være med til styrke en socialt ansvarlig og bæredygtig byggebranche!

Det sker torsdag d. 2. september 2021 fra kl. 13.00-17.00 i Kulturladen på BaneGaarden - Københavns nye grønne oase.

Program for dagen:

13.00  Generalforsamling

  • Introduktion til Jernbanebyen: Carsten Rasmussen, Direktør i Freja Ejendomme, indleder med at fortælle om historien og visionerne for Jernbanebyen
  • Status på året der gik og nyt om kommende initiativer ved Palle Adamsen, formand for FBSA (detaljeret dagsorden er udsendt til alle medlemmer)

14.15  Velkommen til Årsmøde 2021 ved Palle Adamsen, formand for FBSA

14.20 Forretningspotentialet og danske fokusområder i arbejdet med verdensmålene ved Sara Krüger Falk, Direktør, Global Compact Netværk Danmark og formand for 2030 Panelet for verdensmålene.

14.35 Test din viden om verdens og byggeriets tilstand: Bæredygtighedsquiz med vores Unge Advisory Board

14.55 Præsentation af det nye Charter for samfundsansvar ved Christina Schultz, Sekretariatschef, FBSA

15.10 Pause

15.20 Hvordan omsætter vi nye temaer i Charteret til praksis?

  • Diversitet i byggebranchen fra et ledelsesperspektivved Martin Skou Heidemann, adm. direktør, Skou-Gruppen
  • Håndtering af arbejdsforhold hos leverandører i Danmark og internationalt ved David Salomonsen, Chef for CSR og Indkøbsjura, Københavns Kommune
  • Hvordan stiller vi krav og implementerer bæredygtigt byggeri? ved Karoline Geneser, Koncern kompetencechef i MOE

16.10 Drøftelse af Charter og input fra medlemmerne: Hvordan omsætter vi sammen Charterets ambitioner til handling?

16.30  Vin og networking
Tag en uformel snak med bestyrelsen, sekretariatet, andre medlemmer eller vores Unge advisory Board, og oplev Københavns nye grønne kulturdestination.

Bemærk, Generalforsamling og Årsmøde er forbeholdt medlemmer af FBSA. Se mere om medlemskab her eller kontakt os på info@fbsa.dk, hvis du gerne vil deltage eller høre nærmere om medlemskab.

Oplysninger


Tid 02. September 2021, kl.13:00-17:00 Sted Banegaarden
Otto Busses Vej 45
2450 København
Tilmeldingsfrist 01. September 2021 Tilmeldingsfristen er overskredet