Online medlemsmøde: Ny frivillig bæredygtighedsklasse: Hvad skal du vide som bygherre?


Med den nye frivillige bæredygtighedsklasse skal der tages endnu et skridt i den grønne omstilling af byggeriet med fokus på klimaaftryk, byggematerialer, totaløkonomi og et godt indeklima.

I en toårig periode skal den frivillige bæredygtighedsklasse testes sammen med byggebranchen. Derfor inviteres alle bygherrer nu til at afprøve klassen på konkrete byggerier, og professionelle bygherrer kan få støtte af Realdania til at afprøve bæredygtighedsklassen.

På dette online medlemsmøde får du en kort gennemgang den nye bæredygtighedsklasse, og du får mulighed for at stille spørgsmål til både Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Realdania.

Arrangementet er gratis og er kun for medlemmer af Bygherreforeningen, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og DFM-netværket.

Program

09:00-09:10 Velkomst og introduktion til online-værktøjet Teams
Hvad skal vi som bygherrer være opmærksomme på, og hvor ser vi potentialerne i den nye frivillige bæredygtighedsklasse?

Hanne Ullum, vicedirektør, Bygherreforeningen

09:10-09:45 Frivillig bæredygtighedsklasse: Hvordan skal vi bruge den?
Den frivillige bæredygtighedsklasse består af ni bæredygtighedskrav, hvoraf to alene retter sig mod boliger. Bæredygtighedsklassen er beskrevet i en vejledning, som skal ses som det praktiske værktøj, der kan hjælpe den enkelte bygherre til et mere bæredygtigt byggeri. Her hører du om vejledning og testperiode.

Tine Faarup og Asser Simon JørgensenTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

09:45-10:00 Støtte til afprøvning af den frivillig bæredygtighedsklasse
Professionelle bygherrer kan søge om støtte fra Realdania til dækning af ekstraomkostningerne ved at afprøve bæredygtighedsklassen. Støtten er en del af Realdanias COVID-19-indsats, som skal være med til at understøtte bæredygtige valg i de mange anlægs- og renoveringsprojekter, der nu sættes i gang oven på coronakrisen.

Anne Gade Iversen, projektleder, Realdania

10:00-10:20 Refleksioner og spørgsmål fra mødedeltagerne
Mulighed for at stille spørgsmål til den frivillige bæredygtighedsklasse, testperioden, bygherres rolle og Realdanias pulje til afprøvning.

Faciliteret af Bygherreforeningen

10:20-10:30 Opsamling og afrunding
Vi samler op på dagens tema og interessen for den frivillige bæredygtighedsklasse. Bygherreforeningen igangsætter efterfølgende netværksforløb for bygherrer, som vil erfaringsudveksle om klassen og værktøjerne heri. Deltagerne får information om det kommende forløb og kan tilkendegive interesse for eventuel deltagelse.

Hanne Ullum, vicedirektør og Graves K. Simonsen, projektchef, Bygherreforeningen

Tilmelding sker via dette link

Oplysninger


Tid 22. June 2020, kl.09:00-10:30 Sted Online
Teams