Kvindernes kampdag i FBSA: Lancering af rapport om køn i byggeriet


Kom med til Kvindernes Internationale kampdag d. 8. marts, hvor vi lancerer Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars nye rapport om barrierrer og muligheder for at tiltrække og fastholde kvinder i byggeriet. Rapporten undersøger bl. a. hvad der kendetegner kulturen i branchen, på tværs af hele værdikæden, og hvordan den påvirker muligheden for at styrke kønsdiversiteten i branchen. Vær med til at sætte den fremtidige retning for branchen gennem diskussion af rapportens konklusioner og anbefalinger til byggeriets aktører. 

Blot 9 pct. af byggeriets ansatte er kvinder, og blandt håndværkerne er det kun 3 pct., og dette tal har stort set ikke ændret sig de sidste 20 år. Forskning viser, at diverse arbejdspladser klarer sig bedst, og byggeriet kæmper samtidig med mangel på arbejdskraft, så vi skyder os selv i foden, hvis branchen i høj grad kun rekrutterer fra halvdelen af befolkningen. Virksomhederne går glip af vigtigt talent, der både kan styrke arbejdsmiljøet og være med til at skabe den fornødne innovation i branchen, og samtidig understøtte verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.

I en ny rapport, som Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar har udarbejdet i samarbejde med PotentialCo og Daregender, ser vi på, hvad der kendetegner kulturen i byggeriet, på tværs af hele værdikæden, og hvordan den påvirker muligheden for at styrke diversiteten i branchen. Vi præsenterer på dagen rapportens konklusioner og byder også ind med en række anbefalinger på, hvad der skal til, hvis vi skal tiltrække og fastholde flere kvinder i branchen.

Vær med til at diskutere rapportens anbefalinger, så vi sammen kan sætte retningen for, hvordan vi fremtidssikrer bygge- og anlægsbranchen, så vi både kan sikre den fornødne arbejdskraft, et godt arbejdsmiljø og en innovativ branche, hvor vi gør brug af de forretningsfordele, som en mangfoldig medarbejderskare kan byde ind med.

Det sker den 8. marts kl. 14.00-16.00 online på Teams

Program

14.00 Velkomst

V. Palle Adamsen formand, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

14.05 Præsentation af rapporten og anbefalinger til branchen

V. Christina Schultz, sekretariatschef, FBSA og Lisbeth Odgaard Madsen, direktør, Potential Co

14.35 Diversitet fra et politisk/samfundsmæssigt perspektiv: hvorfor er det vigtigt at styrke diversiteten på arbejdsmarkedet og i byggeriet?

V. Peter Hummelgaard, Beskæftigelses- og Ligestillingsminister

14.50 Oplæg fra medlemmer i FBSA's ambassadørkorps for diversitet

Diversitet i et medarbejderperspektiv: Hvad er ledelsens opgave, og hvordan kan medarbejderne bidrage til en ny kultur?

  • Fanny Løber Munch, Snedker og byggekoordinator
  • Emma Elfvik, Arkitekt

Diversitet i et lederperspektiv: Hvordan styrker vi diversiteten i bygge-anlægsbranchen, og hvad bidrager det med?

  • Camilla van Deurs, Stadsarkitekt, Københavns Kommune
  • Martin Skou Heidemann, Direktør i Skou Gruppen

15.30 Diskussion af anbefalinger og næste skridt

16.00 Tak for i dag

Oplysninger


Tid 08. March 2021, kl.14:00-16:00 Sted Online
Teams
Tilmeldingsfrist 08. March 2021 Tilmeld