Lancering: FÅ INDBLIK I MEDLEMSUNDERSØGELSE OG NYT BÆREDYGTIGHEDSFORLØB


Nu kan du få indblik i resultaterne af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars medlemsundersøgelse, der tager temperaturen på, hvor foreningens medlemmer er i forhold til bl.a. bæredygtighedsstrategi, konkrete mål, og mest prioriterede områder inden for både social, økonomisk og grøn bæredygtighed. Samtidig lancerer vi vores nye bæredygtighedsforløb Business Plan Earth, som vi udbyder sammen med Hansen & Ersbøll Agenda. 

gflille

FBSA tog i foråret temperaturen på, hvordan det står til med den grønne, sociale og økonomiske bæredygtighed hos medlemsvirksomhederne. Den 11. oktober kan du komme med til lanceringen og få indsigt i resultaterne. Du kan blive klogere på, hvor du er i forhold til andre virksomheder. Hvor mange har en bæredygtighedsstrategi, konkrete mål for reduktion af CO2, og hvilke områder inden for de tre bundlinjer prioriteres højest?  

FÅ SKRÆDERSYET EN BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI

På denne dag vil du også blive præsenteret for et nyt forløb, hvor FBSA i samarbejde med Hansen & Ersbøll Agenda tilbyder at klæde dig på til at udvikle en målbar forretningsplan for bæredygtighed. Det er en hjælp til dig, der ønsker at kunne imødekomme de nye kommende krav fra bl.a. EU-taksonomierne, regeringens nationale strategi for bæredygtighed og FNs Verdensmål. Forløbet kalder vi ”Business Plan Earth”, og det tager 2,5 måneder. Når du er færdig, står du med en bæredygtighedsstrategi, en rapport og en basis ESG-opgørelse, der kan bruges til at kommunikere dine initiativer på området.

ONLINE DELTAGELSE: Du kan også se lanceringen online. Ved tilmelding skal du bare notere efter dit navn "Online". Så sender vi et link ud til dig. 

Program

09.30-10.00 Kaffe og croissanter

10.00-10.15 Velkomst

v. Christina Schultz, sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda

10.15-10.45 Lancering af den første medlemsundersøgelse

Vi har taget temperaturen på vores medlemmer og deres indsats for bæredygtighed og Samfundsansvar med udgangspunkt i Charter for samfundsansvar. Vi afslører, hvor virksomhederne er godt med, og hvor der endnu er noget at arbejde med.

v. Christina Schultz, sekretariatschef i FBSA

10.45-11.35 Hvordan gør vi bæredygtige udfordringer i branchen til forretningsmuligheder?

v. Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda

EU-taksonomien rammer byggebranchen med regulering til både bygherrer, materiale- og serviceleverandører. Bæredygtighedsrapportering er kommet for at blive, og det udfordrer excel-tålmodigheden. Hvis den grønne agenda skal blive andet end dyr dokumentation, skal branchen vende papirarbejde og risici til konkurrencefordele.

Derfor er vi gået sammen med Hansen & Ersbøll Agenda om at tilbyde et skræddersyet digitalt strategiforløb Business Plan Earth til den danske bygge- og anlægsbranche. Her vil deltagende virksomheder over tre måneder skære ind til benet og få lagt en fokuseret plan, der sikrer en solid, bæredygtig kerneforretning.

Hansen & Ersbøll Agenda fortæller og giver en forsmag på forløbet.

  • Bæredygtige krav i dag og i morgen for branchen, og for jer konkret som deltagere (questionnaire session)
  • Opsamling på questionnaire – kategorisering af jeres bæredygtige risici
  • Hvordan vender I jeres risici til forretningsfordele? Konkrete strategiværktøjer og overblik over forløbet

11.35-11.50 Business Plan Earth i aktion: Testimonial fra forløbet

Martin de Feuth Jensen fra Hans Buch har været igennem forløbet Business Plan Earth og vil fortælle om deres oplevelse med at deltage, hvad de kan bruge deres bæredygtighedsstrategi til, og hvordan de operationaliserer den i hverdagen.

11.50-12.00 Opsamling og tak for i dag

Oplysninger


Tid 11. October 2022, kl.09:30-12:00 Sted BLOX
Bryghuspladsen
1473 København K
Tilmeldingsfrist 11. October 2022 Tilmeldingsfristen er overskredet