Ny lovgivning på vej: hvordan skaber vi socialt bæredygtige værdikæder i byggebranchen?


guilherme cunha 4zwozQxDbD4 unsplash lille

Billede: Guilherme Cunha

Byggeriet bruger enorme mængder ressourcer. Byggematerialer indkøbes ofte som en del af lange internationale værdikæder, der i tilfælde har været furbunde med alvorlig negativ påvirkning på arbejdsforhold for medarbejdere i produktionsleddene. Med lovgivning fra EU om nødvendig omhu for leverandørkæder lige på trapperne, samt et stigende politisk pres og fokus fra NGO’er, er der stor grund til at gå ind i denne dagsorden netop nu.

Første skridt er derfor at få styr på de materialer, der bruges til byggerier i Danmark. Hvor kommer de fra, og under hvilke forhold er de produceret? 
Det kan dog være en ressourcekrævende opgave at sætte sig ind i mulige menneskerettighedsudfordringer for byggeriet, der både står overfor en virkelighed med en kompleks værdikæde og en kompleks sammensætninger af produkter og materialer, der bruges til vores byggerier.


Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar giver nu en indflyvning på den gældende (og kommende) lovgivning, barrierer for at arbejde med nødvendig omhu for menneskerettighederne i byggeriet, samt konkrete eksempler på hvordan vi som danske indkøbere kan gøre en forskel i en virkelighed præget af stramme budgetter.

Program

10.00 Velkomst og introduktion

v. Christina Schultz, Sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

10.10 Hvad er menneskerettigheder og due diligence? – Lovgivning, proces og erfaring fra andre brancher

Cathrine vil give en introduktion til menneskerettighederne og hvad de betyder for virksomheder. Derefter vil hun give et overblik over de forskellige udviklinger i EU og i Danmark for at fremme virksomheders respekt for menneskerettighederne i deres globale værdikæder.

v. Cathrine Bloch Veiberg, programchef for Responsible Value Chains i Dansk Institut for Menneskerettigheder

10.40 Barrierer og muligheder for at arbejde med due diligence i den danske byggebranche

De danske byggeaktører har stor velvilje til at arbejde med menneskerettigheder, men alligevel er dagsordenen ofte gået tabt i stramme budgetter og projektplaner. Hvad gør, at netop byggebranchen oplever udfordringer med at sikre rettidig omhu for menneskerettigheder ved indkøb af byggematerialer, og hvilke veje ser branchen for at udvikle viden og skabe forankring i dagligdagens indkøbspraksis? Ditte og Helene har skrevet speciale om netop dette ved Copenhagen Business School og giver indblik i deres konklusioner

v. Ditte Perge, bæredygtighedsmedarbejder, FBSA og & hendes specialepartner Helene Kofoed

11.10 ”Verdens bedste indkøber”: Verdensmål som udgangspunkt for due diligence

Odense Kommune sørger for at indgå i dialog med leverandører og potentielle tidbudsgivere tidligt i udbudsprocessen omkring verdensmålene, og herunder også særligt arbejdstagervilkår i leverandørkæderne. Processen bidrager til at identificere, kvalificere og implementere bæredygtige løsninger i relationen mellem ordregiver og leverandør. Leverandører får hjælp til at identificere de verdensmål, som de bidrager til, og til at overvinde de barrierer, som bæredygtighedskriterier tilføjer til kontrakter. Samtidig får kommunen som indkøber værdifulde input, så kriterierne i udbud og tilbudsindhentninger både omfatter miljømæssig-, social- og økonomisk bæredygtighed, der kan mødes af markedet. Med denne proces, og i samarbejdet med leverandørerne, sikrer vi at kravene også efterleves i kontraktperioden.

v. Cecilie Schwartz Førby, Udbudschef, Odense Kommune

11.40 Spørgsmål og dialog

12.00 Tak for i dag

Oplysninger


Tid 14. September 2022, kl.10:00-12:00 Sted BLOX
Bryghuspladsen
1473 København K
Tilmeldingsfrist 13. September 2022 Tilmeldingsfristen er overskredet