Vi viderebringer her en invitation fra to af foreningens medlemmer Metroselskabet og Region Hovedstaden.
Metroselskabet og Region Hovedstaden inviterer alle medlemmer af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar til deres ERFA-arrangement, hvor bl.a. arbejdsmarkedets parter indgår i paneldebat. Derefter går panelet i dialog med deltagere om, hvordan klausulerne og partnerskaberne virker i dag, samt hvilke udfordringer og potentialer man møder.
En større analyse om emnet er igangsat, og på mødet præsenteres nogle af de centrale pointer derfra. Ved mødet nedsættes desuden en ERFA-gruppe, ved godkendelse af kommissoriet, der fremsendes forinden ERFA-mødet.
Det sker torsdag den 25. august 2016 kl. 14.00-16.00, Metroselskabets Lokaler på Metrovej 5, 2300 København S.
Tilmelding sker til Metroselskabets Arbejdsmarkeds- og Erhvervskonsulent Bo Rasmussen bor@m.dk senest mandag den 8.august 2016.
Arrangementet er gratis.