Vær med, når vi den 21. august 2018 sætter fokus på at skabe øget produktivitet og bedre bundlinje ved at styrke byggeprocesserne og arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen.
BAT, Bygherreforeningen, Lean Construction-DK og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar har et fælles mål: vi vil forbedre byggeprocesserne og arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen.
Derfor er vi gået sammen om at afholde en konference, der gennem konkrete eksempler sætter spot på, hvordan fokus på samarbejde og sikkerhed kan skabe bedre produktivitet og kvalitet. Formålet er at skabe bedre bundlinje hos alle byggeriets parter.
Styrket bundlinje gennem bedre processer og arbejdsmiljø i byggeriet
Statistikker fra bl.a. Arbejdstilsynet viser, at arbejdsmiljøet i byggeriet er udfordret. Det går eksempelvis den forkerte vej med antallet af ulykker. Der anmeldes i gennemsnit over 5.000 ulykker om året i bygge- og anlægsbranchen, hvoraf over 1.000 er alvorlige ulykker.
Det indikerer, at der mangler viden og fokus på arbejdsmiljø i branchen og at byggeriet ikke høster ellers oplagte økonomiske gevinster. Smidige arbejdsprocesser og et bedre arbejdsmiljø skaber nemlig øget produktivitet, bedre sikkerhed og glæde blandt ansatte på arbejdspladsen – alt sammen noget der har positiv effekt på bundlinjen.
Med denne konference sætter vi fokus på, hvordan et strategisk fokus på arbejdsmiljø og trimmede byggeprocesser giver synergi og kan generere bedre produktivitet og kvalitet i din virksomhed.
Kom og præg debatten, skab netværk og få idéer til, hvordan du nemt kan komme i gang med at skabe forandringer i din egen virksomhed.
Målgruppe
Konferencen er for alle, som er en del af topniveauet i hele byggeriets værdikæde, fra bygherrer, ingeniør- og arkitektvirksomheder til udførende installations-, bygnings- og anlægsvirksomheder.
Det er gratis at deltage.
Program
12.00 Ankomst og sandwich
12.30 Velkomst
Kim Lind Larsen, formand for BAT, Rolf Andersson, formand for Bygherreforeningen, Jakob Lemming, formand for Lean Construction-DK og Palle Adamsen formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar
12.40 Kick-off
13.20 Perspektiver fra praksis
14.30 Kaffe og kage – faglig networking
15.00 Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at skabe procestænkning i praksis?
Paneldebat
15.45 Inspirationsoplæg
Hvordan bryder vi vanetænkningen? Om hjernens omstillingsparathed
Peter Lund Madsen, hjerneforsker
16.45 Hvordan kommer vi videre herfra?
Afrunding på dagens temaer.
Kim Lind Larsen, BAT, Rolf Andersson, Bygherreforeningen, Jakob Lemming, Lean Construction-DK og Palle Adamsen, FBSA
17.00 Netværk og bobler
Ordstyrer: Malene Raagaard Møller, seniorudviklingschef hos NCC og næstformand i Lean Construction-DK
Tilmeld dig på Bygherreforeningens hjemmeside her