NYT MEDLEM - Helles & Docherty styrker den sociale bundlinje


Foreningens nye medlem HELLES & DOCHERTY sikrer konstruktiv borgerinddragelse og interessenthåndtering fra start til slut. HELLES & DOCHERTY har fokus på, at den grønne omstilling af byggeriet også bidrager til trivsel og livskvalitet i vores by- og boligområder.

HELLES DOCHERTY small

Vi byder varmt velkommen til et nyt medlem i foreningen – den rådgivende organisation HELLES & DOCHERTY. De deltager på byggeprojekter, byomdannelser, renovering af velfærdsinstitutioner og andre udviklingsprojekter, hvor de indgår i byggeteams fra første dialog i udviklingsfasen til videreførelse i den langsigtede drift og sikrer, at det omgivende lokalsamfund: foreninger, kulturliv, erhvervsliv og de kommende beboere, er involveret fra start til slut - både når der skal bygges nyt og når der skal udvikles og renoveres i det eksisterende.

Derfor glæder de sig til at blive en del af foreningen:

”Vi glæder os til at lære foreningens medlemmer at kende og til at være med til at bidrage til den del af byggeriets samfundsansvar, der styrke den sociale og menneskelige bundlinje indenfor byggeriet sammen med de øvrige medlemmer, ” siger Susanne Arnholtz Docherty, partner i HELLES & DOCHERTY.

Organisationen supplerer det tekniske team med antropologiske/sociologiske kompetencer, metoder til at involvere borgere, samt med at definere brugerbehov og adfærdsdesign. Herunder tilføres projektet erfaring med samskabelsesindsatser, samt involvering og mobilisering af menneskelige ressourcer.

Det sker på en basis af indgående kendskab til de administrative og politiske processer i det kommunale system.

Samlet set styrker disse redskaber teamets evne til at gå helheds- og samarbejdsorienteret til arbejdet samt evnen til at imødekomme det stigende fokus på demokrati og borgerinddragelse i byggeprocesserne. 

En vigtig erfaring fra arbejdet er, at involvering af lokalsamfundet i bred forstand har en positiv effekt, ikke alene på den sociale bundlinje men også på den miljømæssige og den økonomiske.

Når lokalområdet, de nære interessenter, føler sig set og hørt i processen, bliver det nemlig lettere at overholde tidsplaner og budgetter, fordi risikoen for konflikter og forsinkelser i forbindelse med bl.a. lokalplansarbejde og byggeproces reduceres. Samtidig sikrer tæt vidensdeling med interessenter og brugere, at det byggede i videst muligt omfang, understøtter en langsigtet miljømæssigt bæredygtig adfærd.

Vi glæder os til samarbejdet!

Læs mere om det nye medlem her